Jeg har fået bekræftet fra uvildig kilde hvad jeg selv længe har haft en mistanke om: Jeg ER gammel! Ikke at der er noget galt i det, nogen gange kan man godt blive mindet om at man ikke er ung længere på en “smertefuld” måde.

Jeg ringede til Canal Digital’s Kundeservice for at opsige vores tv-abonnement da vi ikke har råd til det længere. Jeg kom til at snakke med en “yngre kvinde” med “smilende stemme” som det vist hedder. Hun forsøgte naturligvis at få mig til at skifte mening, det skal hun jo nok i følge den manual hun har liggende, men jeg valgte at holde fast i opsigelsen. Ikke noget sommerhusabonnement, ikke noget som helst. Slut, prut!

Så skulle jeg jo ha’ hold min store mund lukket, men det går altid galt når jeg prøver, så jeg fik sagt således:

“Det bli’r ligesom da jeg var barn, da ku’ vi også kun se Danmarks Radio”

Hvortil fruentimmeret svarede:

“Ja, så må du også være gammel da…”

Av, den sved ligegodt en smule…