Ind i mellem tænker jeg på, om producenter med vilje designer og konstruerer deres produkter med henblik på at gøre det svært som overhovedet muligt for den stakkels slutbruger (mig!) at gøre dimsen ren. Se nu f.eks. dette billede af sæbeskålen på vores vaskemaskine:
For at være helt præcis, så ses undersiden af et “låg” eller noget der sidder ovenpå det kammer hvori der fyldes skyllemiddel. Uanset om man bruger skyllemiddel eller ej, skylles der stadig vand gennem rummet og den underlige konstruktion og over tid opstår der…. “nas”…
Billedet her er taget efter jeg har givet det mit hidtil bedste forsøg på at få “nasset” ud af de håbløse kroge og mærkelige små hjørner der er i (specielt) låget. Det har ligget i blød i 35-40 minutter i vaskemaskinerens blandet op med varmt vand. Herefter spulet med 100 grader varm damp med 3,5 bars tryk. Filet på med hvad jeg lige kunne finde af stive børster osv osv osv. Alligevel sidder der stadig snask tilbage og griner af mig
Jeg er ikke bange for bakterieinfektioner eller lignende fra snasket, alt levende er med garanti dødt efter damprensningen. Men kors hvor det irriterer mig at det er lavet så det nærmest er umuligt at komme til at gøre rent.
Næste forsøg bliver at smide den i en 70 graders vask i opvaskemaskinen med en Quantum tablet. De er >ret< effektive til at opløse snask og hvis jeg så samtidig ligger sæbeskålen i opvaskemaskinens højtryksspulingsområde (det er vist nok et ord) så må jeg da få bugt med det. Ikk’ oss’?
Dem der ar lavet dem, skal ikke selv gøre den ren 🙂
Rigtigt, men dem der laver dem, har vel også selv vaskemaskiner, eller hur? 😛
Jo, men de får nye modeller (for at teste de sidste nye) så de når aldrig at gøre dem rene 🙂